Sidste torsdag skete der det forfærdelige at vores kære hund Buller blev aflivet. 13,5 år gammel og stadig min lille hundehvalp! Nøj en tudedag det var, men han kunne ikke klare det mere. At holde ham i live ville være synd.
Men så!! 16 dage efter var vi så heldige at få lille Julius hjem. Allerede dagen efter var vi ude og kigge på ham, for vi havde fulgt ham lige siden han blev født fordi vi godt vidste at Buller nok ikke ville leve så meget længere. Så vi tog ud og så på Julius - og at se ham var næsten med en tåre i øjnene. Det var mærkeligt at Buller ikke var der mere, men et kæmpe plaster på såret at vi så skulle have Julius.
Første gang vi var ude og kigge på ham, vidste vi bare det skulle være ham. Han var bare så sød, og virkelig flot også. Dog måtte vi vente de 16 dage, hvor vi dog var på besøg endnu engang og hvor de også var herhjemme og kigge.
Igår hentede vi ham så. Aldrig har jeg været så spændt, og ja... jeg glædede mig som et lille barn. Og det første han gjorde da vi kom var at falde i søvn i mine arme - NUUURRH.
Men nu er vi hjemme, og han er bare dejlig. Han har sovet hele natten, spiser, tisser og "andet", som han skal og så har han ikke engang lavet nogen som helst ulykker indenfor!
Det eneste minus er at jeg har et projekt jeg skal have skrevet hjemme hele ugen (PESO), og jeg får bare ikke skrevet noget som helst - jeg kan da ikke bare lade Julius ligge der altså, og så i det gode vejr!
Men det er det hele værd, åh den lille guldklump <3
Racen er en Løwchen og Julius er 10 uger og 2 dage gammel.
Nå, men håber I også har nydt det fantastiske vejr - god aften til jer
XX
