En mascara perfekt til os piger der ikke altid har lyst/råd til at bruge 250 kr på sådan noget.
Mascaraen kan købes næsten over alt, og er tit på tilbud til 99.95 i Matas. Dog koster den normalt 139.95 i Matas, men jeg syntes stadig det er en virkelig god mascara til prisen.
Det positive ved mascaraen:
En kvalitets mascara til en god pris, der er gode til næsten alle slags vipper. Helt sort, hvilket giver en rigtig flot effekt. Kan både lægges i et tyndt lag, men også i et tykkere. Nem at arbejde med, og rigtig nem at få af igen. En mascara der holder længe (skal dog udskiftes hver anden måned, af sundhedsmæssige årsager - bakterier osv) og en god stor børste, der kan komme ind alle steder på øjet. Så alt i alt, en virkelig fed mascara til alle slags piger.
En lille negativ ting:
Hvis der skal være en lille negativ ting omkring mascaraen er at jeg syntes den drysser lidt. Dog er det kun når mascaraen bliver ældre, hvilket mine tit gør....
Step 1
Sørg for at al gammel mascara er fjernet. Brug evt. en børste til lige at rette dine vipper med. **Ekstra trick: Fugt dine øjne med varmt vand (enden bare med fingrene eller med en klud) Dette gør at dine vipper bliver mere smidige og bløde, plus at mascaraen har nemmere ved at forme dine vipper.
Step 2
Start med at påfører mascaraen på de øverste vipper. Det er vigtigt at du kommer helt ind til kanten på hele øjet og derefter køre mascaraen op (gerne med lidt zik-zak bevægelser) Dette gør at du får mascaraen rundt om hele øjenvippet, hvilket giver en god farve og form. Sørg for at ALLE øjenvipper er farvet. Dette gentager du så på de nederste øjenvipper.
Step 3 (ved ikke lige hvad der sker for mit øje...)
Du har nu påført mascaraen på alle vipperne, og retter dem derefter til (jeg plejer bare at fortsætte med at bruge børsten på mascaraen efter jeg har påført på undervipperne da der så ikke vil være mere mascara på børsten, og derfor er den nu perfekt til at adskille og forme) Til festlige begivenheder kan man slutte af med at bukke sine øjenvipper med en øjenvippebukker, hvilket gør at vipperne vil blive endnu længere.
Til slut har du nogle rigtig fede vipper, til alt slags "vejr" havde jeg nær sagt. Men en mascara du kan bruge alle dage, lige meget hvor lidt eller hvor meget du skal have på. Mange plusser fra mig af i hverfald!




Ingen kommentarer:
Send en kommentar